Weeee!

Det lykkedes sørme igen. Alle sportsudøvere, pånær københavnere forståes, skulle prøve at vinde et mesterskab. Det er en fantastisk følelse. Og selvom Kierkegaard postulerede at forventningens glæde er den største, så mener jeg absolut, at i dette tilfælde overstiger glæden ved at være bedst til noget alt andet. Lige pludselig gør det ikke ondt i kroppen længere og lur mig om ikke selv vores ellers kære direktør Michael Piloz fik liret et enkelt smil af sig – noget han ellers kun gør når han er hjemme ved sin franske familie til frølår og trøfler.

Træning

Nå, vi må hellere tage det i kronologisk rækkefølge ellers bliver min lille center-hjerne helt forvirret. Sidst jeg skrev førte vi 2-0 i kampe. Der er især to detaljer der står klart i min hukommelse fra de derpå følgende træninger. For det første lykkedes det mig at vinde førstepræmien i vores interne 3er konkurrence. En lunken og halvflad cola, det var dog ikke en light. Tænk hvis vores såkaldte skytter var ligeså gode til skyde som centerne på holdet. Så ville de andre hold jo ikke have en chance. Forestil jer modsat Andreas Jakobsen eller Martin Thuesen vinde over os i en højrehånds-hook-ind-over-midten-konkurrence. Nej vel. Mads Nyboe kom iøvrigt ind på 2. pladsen og vandt en flaske ketchup. Stort tillykke herfra.



Vi har ofte haft besøg af Andreas Jørgensen til vores træninger – også efter han valgte at skifte til Aabyhøj. Andreas er altid god for en konkurrence. Nicolai Iversen var ikke sen til at tage handsken op efter en af træningerne i Arenaen. Af grunde jeg ikke er klar over enedes de om et spil strip-3er. Kort fortalt så gik det ud på, at de skød 15 3’ere og den der scorede færrest skulle smide et stykke tøj. Andreas tabte selvfølgelig samtlige runder, hvilket fik Casper Hesseldals 17-årige søster, som var i Arenaen for at se os træne, til at løbe ud af hallen, mens Andreas gik rundt og mumlede noget om held og revanche. Samme dag fik vores træner Mads Sigersted endvidere en parkeringsbøde for at holde samme sted som Jens Jensen, Nicolai Iversen, undertegnede og mange andre har holdt nærmest hver eneste dag mens vi træner. Hehe...

Kampene

Tredje finalekamp blev en ganske god basketball-kamp. Kampen var tæt det meste af vejen, men heldigvis var vi foran da det talte. Fjerde kamp blev heldigvis også den sidste. I kan læse masser om kampene andre steder så det skal jeg ikke kede jeg med her. Vil blot nævne, at jeg var 150% på straffekast (iflg. statistikken). De har desværre fået det rettet sidenhen, men jeg har en udskrift som jeg regner med, at madammen derhjemme ikke har noget imod kan få en fremtrædende plads i stuen... Iøvrigt var det imponerende, at det stadig fremgik af programmet i Svendborg, at vores træner hedder Brett Vana. Det er trods alt nogle måneder siden han tog hjem.

It’s not a bear – it’s Fys!

Efter den sidste kamp stod den på champagne, guldøl og barbering. Vores meget behårede, på underansigtet ikke på toppen..., fysioterapeut, Andreas Jakobsen, hvis kropsbehåring allerede er legendarisk og Martin Thuesen lukkede sig inde på et wc på ca. 1 kvm for at få styr på skægget. Efter en kort men intens kamp kapitulerede Andreas og måtte se skægget trække sig sejrrigt ud af kampen, så selv en polsk lastbilschauffør ville knibe en tåre over udformningen af ansigstsbehåringen.

Vores tidligere holdkammerat, Daniel Meltesen, har været en trofast støtte under alle finalekampene. Til den afgørende finalekamp dukkede han sågar op med seks kasser guldøl impoteret via forældrenes kælder fra Onkel Duborg. Det krævede ikke mange sekunders overtalelse at få Daniel og kasserne med hjem i bussen, hvilket ingen fortrød. Busturen var i det helt taget sjov og som sædvanligt nåede sangene deres maksimum da vi passerede Hårsens.

Nå, det må være nok for denne gang. Del 2 kommer inden alt for længe. Ligesom denne del kom lige efter kamp 3...

2-0!

Ja tak! Så sidder vi her igen. I bussen på vej hjem fra kamp. Som den skarpe læser nok allerede ved, så har vi netop besejret Svendborg på udebane med et enkelt point. Det var en rigtig slutspilskamp, hvor det polerede spil var afløst af fight og intensitet. Vi spillede absolut ikke vores bedste kamp, men hvad gør det når tingene går vores vej til sidst? Jason var fremragende. Ikke nok med, at han dunkede henover Holger han afgjorde også kampen med et sikkert straffekast to sekunder før tid. Jeg havde alt andet end en god kamp – især i angebet var der ikke mange bolde der gik i rusen – og der var endda på trods af, at Svendborg lader os store stå fri stort set overalt på banen.

Nå, tilbage til det vigtige. Som altid stod den på pastasalat på udvejen. Denne gang var den blevet spicet lidt op med en ukrudtslignende plante (rucola el lign). Heldigvis var der også dressing og bacon i. Hjemad var der anderledes forplejning. Kalkun med sovs, kartofler og noget salat-halløj. Derefter var der en kæmpe chokoladekage med en flot glasur, der forestillede en bjørn på en damptrommel og der var vist også en kanin med i billedet... Stor tak til Vibeke fra Atletions café!

Ugen har ellers budt på en håndfuld træninger og en enkelt tur på rådhuset til DM-fest. Turen på rådhuset var som altid fornøjelig. Denne gang var det en flot vase, som kommunen havde ladet fremstille til unge mennesker (hovedparten er under 30). Nicolai og Andreas, der bor sammen og i det helt taget gør mange ting sammen, virkede dog meget begejstrede for vaserne. De har nemlig en enorm hyggelig stue, hvor vi ofte ser NBA (dog ikke i søndags da Nicolai hellere ville ha’ besøg af damen, hvilket Andreas virkede noget skuffet over...). Nå, men inde i stuen har de en fint arrangement med blomster og et maleri der forestiller en kronhjort der står ved en skovsø. Den ene vase er så blevet placeret således, at det ser ud som om, at kronhjorten står og drikker af vasen. Her sidder de to kammerater så i deres nye speedo-lignede træningsbukser (der for den nette sum af 800 kr. garanterer, at man aldrig får ømme ben) og kigger på skovsøen, mens stearinlysene brænder i vinduskarmen. Ømt.

Finalekampene bliver alle vist på DK4. Om de er spændende eller ej vil jeg lade være op til den enkelte. Til gengæld vil jeg gerne rose kanalen for at sende basketball! NBA direkte på dansk fjernsyn... Kan man ønske sig meget mere i et uland, hvad angår sportsjournalistik? Jeg synes helt generelt, at niveauet af sportsjournalistikken i Danmark er for lavt. Der er afgjort nogle dygtige lokale journalister, som både er vidende og engagerede, men Ekstra Bladet og BT som jo ellers reklamerer med sport skriver jo nærmest intet reelt om sport og deres ledere er så forudsigelige, at selv et postmove fra Tim Duncan er mere spændende... Sammenlign evt. www.aftonbladet.se/sportbladet med de danske sportsblade. Ved godt der bor tre millioner flere mennesker i Sverige og de er bedre til flere idrætsgrene, men der er stadigvæk så afsindig stor forskel på hvordan de går i dybden med kampe og sport generelt i forhold deres danske kollegaer. Skal den tages videre så sammenlign med www.marca.com og de andre i syden (men der er trods alt nok lidt uretfærdigt...). Jeg skyder skylden på tv2 og 80/90ernes leflen for Brømby og damehångbold. Her var niveauet så latterligt lavt at de aldrig rigtig er kommet op igen. Herefter er det blevet legalt at lave historier om Jane Kolling, der skal have farvet hår og sige Ikast-Bording 22-20. Eneste kredit der skal gives til dem er, at de med NFL fandt nogle nørder som også kan formidle og derved fik skabt en succes. Sådanne værter findes der i 90% af landene på samtlige sportsprogrammer, men ikke i DK. Her bliver vi, i det primære ugentlige sportsprogram, spist af med en radiovært uden forstand på sport og en tidligere kvindelig korkprop-spiller. Suk. Ak ja, det er hårdt at blive gammel og sur...;-)

Sniksnak

Tirsdag aften… Burde se fodbold med min ven og center-kollega Michael Niebling, men han har brændt mig af. Snøft. Uden at vide det, så gætter jeg på, at der kom en travhest i vejen. Nå, men så kan jeg jo ligeså godt skrive lidt til jer, kære Bakken-fans.

Lørdag var der fællesudflugt til Aabyhallen. Nogle for at se basketball, men for mit vedkommende ligeså meget for at se, hvilke kager de havde fået bagt denne gang. Lørdagens vinder var klart en mørk drømmekage fra Brovst. Godt smattet og velbagt. Der var desværre udsolgt allerede i 1. halvleg. Der var, med rette, meget muggen i krogene over det. Aaby vandt forøvrigt en forholdsvis sikker sejr efter en god 2. halvleg. Den tidligere bjørn, Andreas Jørgensen, kommenterede sejren således: ”Jeg er lidt forvirret. Jeg plejer at få en medalje om halsen når jeg vinder sidste kamp.” Andreas spillede en forrygende kamp, men kan man ikke kræve, at en veltrænet fyr i starten af tyverne på knap to meter kan dunke når han er fri fra midten? Jo, det kan man godt – især når tilskuerne i forvejen er i dårligt humør pga. mangel på kage.

Siden sidst har vi kun haft træning et par gange. Især træningen søndag morgen blev der fra rutineret side set frem til med spænding. Det lykkedes desværre alle at komme til tiden – på trods af sommertid. Noget overraskende og ikke godt for bødekassen. Træningen startede med 20 minutters fodbold. Jeg skal da ikke undlade at gøre opmærksom på, at mit hold vandt 4-3 bl.a. efter et pragtmål, med knæet, af undertegnede. Efter fodbold gik vi direkte over i gladiatorkamp, hvilket bedst beskrives som det vi kaldte kongeløber da jeg gik i folkeren. Alle blev udstyret med en stor madras og så galdt det ellers om at løbe fra den ene ende til den anden, mens madrassen blev brugt som skjold. Kom ikke og sig, at vores trænere ikke har fået noget ud af otte år på seminariet... Herefter stod den selvfølgelig på basketball, men det kommer nok ikke som et chok for nogen.

Her til aften havde vi en mere klassisk træning. Som det hører sig til i ethvert slutspil træner vi en håndfuld nye systemer til hver kamp. Det vil dog ikke sige, at vi ikke løber de gamle længere, hvilket igen vil sige, at der efterhånden er mange systmer at huske på. Til at afhjælpe dette har Staff lavet forskellige huskeremser til de ikke så systemstærke – bl.a. kan nævnes XP-bus, som hverken hentyder til et populært styresystem fra Microsoft eller nogen form for offentlig transport. Derimod er det et akronym for fem udvalgte systemer. Træningen forløb uden det store drama. Søren Ege var med til at skyde lidt, så mon ikke vi ser ham igen på banen inden finalerne er ovre? Jeg håber og tror det. Jeg var desværre på samme hold som Nicolai Iversen i samtlige kampe i dag, så jeg kunne ikke forlænge min streak på ni træninger i træk, hvor jeg har låget ham til ti. Ærgerligt.

Udenfor banen, men dog stadig i Bakken Bears regi, er der to større hændelser, der er løbet af pinden. Som det hører sig til har vi selvfølgelig aftalt at lade håret stå i slutspillet. Der er dog visse undtagelser, som er blevet godtaget efter en del diskussion. Jens Jensen, vores kære kaptajn, har fået lov at klippe samtlige ni hår han har på hagen. Alle var enige om, at det simpelthen så for usselt ud. Værre er det med Andreas Jakobsen. For jer derude i det ganske land, som ikke har haft fornøjelsen af at være i bad (altså brusebad selvom bofælle Nicolai forgæves har forsøgt at få ham med til vinterbadning...) med Andreas, så kan der oplyses, at han har en ganske imponerende måtte af hår på ryggen. Efter en ophedet diskussion blev vi derfor enige om, at det var i alles interesse, hvis han fortsat fik lov til at studse hårene på ryggen. Vi skal ikke have nogle sure kærester her i slutspillet.

I dag er det, som det vel efterhånden er gået op for alle, den 1. april. Hvad hører sig til den 1. april? Tadaa, rigtigt en aprilsnar. Helt som forventet lavede vores allesammens Fys, altså fysioterapeut Jens Knudsen, et vaskeægte hattrick og hoppede på vores aprilsnar på www.bakkenbears.com. Som det kan ses på det lille billede nedenfor dette, så var han dog absolut ikke den eneste... Retfærdigvis skal det nævnes, at den unavngivne spiller selv fangede den, modsat Fys, hurtigt.



Som lovet... Ingen blog uden ishockey og AGF, selvom jeg nok bare burde ha’ forbigået det i tavshed. I søndags lykkedes det nemlig 1/3 af den gule axis of evil (Horsens IC, Brømby og Herning Blue Fox) at få en enkelt sejr i hus, men heldigvis blev der udlignet tidligere i dag. De hvi’e...?! Tjaa hvad kan der næsten siges? Fire kampe, nul mål. Om ikke andet så ved de da, hvad de skal træne i den kommende uge...

Nå, det blev en længere omgang, men heldigvis er det ganske frivilligt om I gider nå helt herned... Jeg vender tilbage før finalerne går i gang med mere varmluft om tingene omkring Bakken Bears. Og hvad angår Michael Niebling, så har han ringet og sagt, at han blev nødt til at arbejde over, men han fik også lige spurgt om jeg havde set, at Johnny Takter havde vundet to afdelinger i aftenens V65-spil på Jägersro, så...