I finalen

Endnu en blog? Ja, det er desværre det, der kan komme ud af at være i for godt humør når vores kære direktør spørger om vi ikke skal ha’ sådan en af de der blågs minutter efter Frederikshavn har klasket SønderjyskE i den sjette og afgørende semifinale... Derfor vil jeg i de følgende uger forsøge at holde jer der gider at læse dette orienteret i hvordan det er at spille slutspil i Danmarks bedste basketball-række. Er det for kedeligt så hop ind på Youtube og se nogle af vores reklamefilm. De er sjove!

Klokken er 23.55. Vi sidder i bussen på vej hjem fra Hørsholm. Vi har netop kvalificeret os til finalen i årets Canal Digital Liga efter en ret sikker sejr over nogle dygtige, men ikke så rutinerede Hørsholm-spillere. Der var afgang fra Århus kl. 14:30 med flere kilo pastasalat, bananer nok til at bespise en zoologiskhave, 12 spillere, seks medlemmer af staff, en dedikeret fan samt en kæreste. Turen derover gik som sådan nogle nu gør. Chris får hurtigt styr på sine absurd lange lemmer og placeret dem vandret. Denne gang undlod han dog at indtage 13 hele rugbrød og tre liter kakaomælk – noget der ellers gav nærmest uendelig respekt da han fik fortæret det hele på et kvarter... Respekten røg dog hurtigt igen, da han senere købte Se & Hør på en tankstation. Snak om at gøre tidligt klar til at blive pensionist. Resten af spillerne så film enten på medbragtet computere eller på skærmene i loftet, hvor Simpson blev vist igen og igen. Efter et enkelt stop på en tankstation var vi fremme ved hallen fem kvarter før kampstart.

Vi kom godt i gang med kampen. Desværre fik Hørsholm hurtigt vendt vores 5-0 føring til 13-5 i deres favør. Andreas Jakobsen havde heldigvis en af de dage, hvor det skruede skud havde det med at ryge igennem ringen, så vi kommer med i kampen igen og Nicolai får endda hevet lidt i ringen slutteligt i halvlegen. Så er han jo glad og vi andre er fri for at høre ham brokke sig i pausen over hvor lidt han har bolden... Efter pausen kommer vi godt i gang og lukker faktisk kampen allerede midt i tredje periode. Vi får spillet alle mand og selv trænerne virker, utroligt nok, tilfredse. Det var ikke sket i gamle dage, hvor der altid var skideballer – også når vi gav f.eks. Stevsngade 30 på udebane. Kan være den gamle er ved at blive blød, men han er vist også blevet 40...

Hørsholm gør sig ellers især bemærket ved at have Torben Piechnik som fysioterapeut! Ja, ham. En sand legende for os, der af en eller anden bizar grund holder med AGF: Der var vist også noget med at han var med til at vinde en eller landsholdsturnering og har spillet i en eller anden sekunda-klub i England, men hvad er det mod, at han var med hos de hvi’e mens de faktisk vandt?! Jeg turde naturligvis ikke snakke til ham. Legender skal man ikke sådan gå og tiltale. Til sammenligning kan det nævnes at vores Fys har spillet old boys i CIF. Han måtte dog stoppe da han konstant blev skadet – bl.a. mistede han en tand...

Efter at have råbt det obligatoriske ”hvem var det, der vandt i dag” (hvor Jason iøvrigt byder ind med ”Vam ca sifj dsij afadf ke”) er der tid til at vores havnere lige skal roses lidt af deres forældre. Som altid synes Andreas Jakobsens mor, at sønnike spillede bedst og aer ham blidt over kinden mens faderen diskuterer med trænerstaben: ”Hvorfor tog I ham ud?”. Derefter tilbage i bussen, hvor der denne gang er pizza og sodavand mens en eller anden film løber over skærmen. Der er desværre ikke danske undertekster så Tonny og vores Fys, som ikke er så gode til engelsk, går hurtigt i dokken.

I den anden semifinale vandt kaninerne fra Fyn på Amager. Jeg har lidt et ambivalent forhold til, hvem jeg helst vil møde. Vi plejer at spille nogle sjove kampe mod Svendborg, men til gengæld er maden vi får når vi har spillet i Amager i topklasse. Bøf, kartofler, rødbeder, spejlæg, bløde løg og adskillige deciliter sovs. Det er svært at hamle op med. Jeg ved hvem Nicolai helst vil møde, men det kan I se for jer selv, hvis det skulle ende med at blive Svendborg...

Vi har nu to uger (!) til næste kamp. Mon ikke vi kan få et par dage fri af vores flinke træner...? Synes efterhånden jeg har dækket Chris så mange gange til træning, at det må være på tide med noget afveksling. Desværre er de andre lange ude med skader, så det bliver nok til to ugers brydning med The Natural Bornholmer. Godt jeg har været flittig i vægtrummet de sidste par år...

Nå, det må vist være nok for denne gang. Jeg lover også fremover at få flettet både AGF og Frederikshavn ind i disse skriverier; man skal jo gi’ folket det de vil ha’.